Ny træner på plads i VB 1968
Sunaj Demirovski vender tilbage til klubben

Det har længe stået klart, at Mouhamad El-Faour ville stoppe som træner i VB 1968 – hvor han efterlader et godt sammenspillet hold efter den store tilgang af spillere det sidste år.

Nu er hans afløser fundet. Det bliver Sunaj Demirovski, der overtager trænerjobbet.

– Sunaj har tidligere været træner for 1. holdet under dets imponerende sejrsrække og med oprykning på oprykning strøget op gennem det sjællandske fodboldhierarki, fortæller klubformand Jørgen Franck.

Siden har han været træner for Københavnsserieholdet Prespa og assistenttræner for Københavnsserieholdet HB (Handelsstandens Boldklub). De sidste tre år har han været sportschef i Prespa. Desuden er de gamle kendinge Kim Kaarup og Tonny ’Trix’ Kirkestad også tilknyttet 1. holdet på trænersiden.

Der er også nyt på spillersiden. Ali-Hassan Iqbal er tilbage i truppen.

– Positivt at de unge fra Værebro også kan være med., siger Jørgen Franck.

En anden af de unge fra Værebro er Arif Asif, der fik masser af spilletid i løbet af maj med fire S1- kampe og to pokalkampe mod henholdsvis et SS og DS hold. Skadessituationen lysner gevaldigt da Ayoub Sørensen og Rami Kais, som efter et længere skadesforløb, endelig fik spilletid i slutningen af forårssæsonen og de er nu mere V end klar til efterårssæsonen. Semere Haile begynder også at kunne se lyset for enden af skadestunnellen og vi håber alle han kommer i aktion igen i løbet af efterårssæsonen.

VB 1968 spiller sin første træningskamp på udebane 29. juli mod Ishøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top