Tirsdag 22. august 2017
Reparationer samles af hensyn til brugerne
-
Skrevet af Svar på læserbrev - 4. juli 2017, 08:25:48

Kate Molge har klaget over manglende reparationer og vedligeholdelse i Gladsaxe Svømmehal. Jeg vil gerne pointere, at ledelsen i Gladsaxe Svømmehal selvfølgelig på ingen måde er ligeglad med svømmehallens tilstand.

Reparation af massagedysserne i varmtvandsbassinet kræver, at svømmehallen lukker og tømmer bassinet. Dette er en stor og meget dyr manøvre. Derfor har ledelsen i Gladsaxe Svømmehal valgt at udsætte denne reparation, da det ikke vil være passende at lukke svømmehallen her lige inden den forestående lange renoveringsperiode.
Lyset skal selvfølgelig virke. Sagen er, at de armaturer, som Gladsaxe Svømmehal har fået leveret, desværre ikke kan holde til at sidde i en svømmehal. Svømmehallen har derfor bestilt nye, og de vil blive opsat, så snart de ankommer.

I forhold til bruserhovederne, så har Gladsaxe Svømmehal udført et forsøg for at finde frem til det hoved, der passer bedst til svømmehallens kunder og derfor har bruserne i denne periode virket forskelligt. Forsøget er slut nu og vi har fundet det bruserhoved, der fremover skal sidde på bruserne. Disse er bestilt og vil blive monteret ved ankomst.
Med hensyn til reparationer generelt kan jeg kun opfordre til, at brugerne af Gladsaxe Svømmehal benytter sig af systemet ”Lån os dine øjne”.
Rundt omkring i svømmehallen, hænger der opslag omkring systemet, hvor man gennem en QR-kode, som man scanner med sin mobiltelefon, bliver ledt gennem en ”fejl-mangler-funktion” til svømmehallens ledelse. Fejlmeldinger herfra går direkte videre til det tekniske personale, der kvitterer brugeren for modtagelsen og oplyser om det videre reparationsforløb.

Katrine Skov (A)
Formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER