Vandalisme i parken
vandalisme.jpg
Medarbejdere fra kommunen fik ekstra travlt, da de skulle til at fjerne smadrede møbler og flasker. Foto: Privat
Beboere ved rådhuset fik nattesøvnen spoleret

”Festen startede med en del unge mennesker ved 22.30 tiden tirsdag aften, og varede hele natten med høj musik og råben og larm. Der var også et tidspunkt ved kl. 03, hvor der blev affyret fyrværkeri med kanonslaglignende brag.

Om morgenen kunne vi konstatere, at hele området mellem rådhuset og Buddinge kirke lignede en svinesti, og alle de møbler som kommunen havde sat ud få dage før var spredt rundt i området. Herfra var flere af stolene blevet smadret til ukendelighed, og der var glasskår og affald i hele området.”
Stod der i en mail fra en beboer i området, og der var billeder med som dokumentation.

”Vi hundeejere er meget nervøse for at færdes i området grundet alle de smadrede flasker, der ligger i området op til flere gange om ugen fra april til oktober – både fra de fester gymnasieeleverne holder flere gange om ugen på græsarealet ved statuen, og de fester der bliver holdt på den store græsplæne ved Buddinge Kirke.
– Vi er kede af, at der i sidste uge er blevet ødelagt flere af de opstillede møbler og at naboerne til Rådhusparken har været generet af det, der er foregået i parken. Vi har kun oplevet dette denne ene gang og vi håber at det ikke gentager sig, så andre fortsat kan have glæde af møblerne, siger Kathrine Stefansen, teamleder i Klima og Natur.

– I disse år arbejder By- og Miljøforvaltningen i samarbejde med kommunens borgere med, hvordan Rådhusparken kan omdannes til at være et attraktivt og grønt byrum for hele kommunen. Som led i dette arbejde har forvaltningen opsat flytbare borde, bænke og stole i Rådhusparken så der er flere muligheder for at tage ophold i parken. Initiativet er en fortsættelse af et lignende initiativ, som By- og Miljøforvaltningen igangsatte sidste år. Sidste år og i år har vi set, at møblerne bruges af mange forskellige borgere, og vi har fået positive tilbagemeldinger fra både familier, unge og ældre, siger Kathrine Stefansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top