Onsdag 26. juli 2017
Vores byrum er triste og tomme
-
Skrevet af Læserbrev - 11. juli 2017, 08:51:40

Signe Jensen skrev 12. juni et kærkomment opråb her i avisen: Der mangler ambitioner for vores byrum!

Jeg er fuldstændig enig med Signe Jensen. Selv bor jeg i Søborg. Det er rigtigt, at den sidste del af Søborg Hovedgade mod København har et herligt handelsliv. Men jeg ærgrer mig over det ofte mennesketomme Søborg Torv på den modsatte side af Cafe Engelhardt. Tænk, af et af Søborgs bedst placerede område er nærmest støvsuget for leben. Der bugter sig nogle stier rundt på en græsplæne, som jeg i øvrigt altid er i tvivl om, hvorvidt må betrædes eller ej. Et par anonyme bænke står og gråner. Masser af skønne kvadratmeter. Ingen mennesker.
Tager vi til vores nabokommune Lyngby, ser bill
edet anderledes ud. Lyngby emmer af hygge. I Lyngby har de fat i noget af det rigtige. Temaet er brosten, belysning og frodige blomsterkasser. Gladsaxes politikere må forstå, at bare fordi vi bygger nye boliger, giver det ikke per automatik liv i gaden; vi går ikke ud på gaden og “stiller” os.

Men vi strømmer gladeligt ud på gader og stræder hvis byens rum er fulde af legepladser, grønne nicher og mødesteder, cafeer og bænke omkranset af farverige blomsterkasser. Et vidunderligt eksempel i Gladsaxe er Bibliotekshaven. En oase for store og små. Et af mine klare mål er, at løfte Gladsaxes byrum gevaldigt. Når man siger Gladsaxe skal man tænke andet end højhuse. Vi skal tænke liv og leben. Det er os politikere, som har hovedansvaret for at skabe de fysiske rammer for et levende byliv.

Christina Rittig Falkberg, Byrådskandidat for
Radikale Venstre
Holmevej 47

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER