Lørdag 21. oktober 2017
Forskønnelse af Bagsværd Hovedgade
Kommunen er i gang med at forsøge at forskønne og renovere Bagsværd Hovedgade.
Skrevet af Otto Jarl - 1. august 2017, 08:43:03

Kommunen er i gang med at forsøge at forskønne og renovere Bagsværd Hovedgade. Lidt forskønnelse bliver det til, men bestemt ikke nok. Lidt pænere fortov og cykelsti er, hvad det ser ud til at blive til, men der mangler noget hyggeligt og smukt i Bagsværd Centrum. Man kan næppe kalde Bagsværd Centrum for smuk. Der må gøres noget, så Bagsværd Centrum bliver attraktiv.

Der er alt for få træer på hovedgaden. Hvad med at plante flere træer i forbindelse med det igangværende brolæggerarbejde? Gladsaxe holder jo af at skilte sig med at være en grøn kommune.

Hvad med at lægge brosten på gaden fra Bibliografen til det ucharmerende Bagsværd Torv, og samtidig med at hæve År 2000 Pladsen til gadeniveau? Sammen med noget grønt ville det skabe fundamentet for et positivt og venligt miljø i al det beton, der er i den del af hovedgaden med de to vindomblæste højhuse. Det vil tilmed automatisk nedsætte hastigheden for den ofte hurtigkørende og larmende trafik og dermed i større grad være med til at trafiksikre fodgængere og cyklister.

Prøv at se på Lyngby Hovedgade hvor der er træer og brosten. Men det er jo også en anden kommune.

Otto Jarl

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Forskønnelse af Bagsværd Hovedgade
  1. Bo Andersen skrev:

    Jeg kan jo kun give Otto ret, der sker for lidt i Bagsværd m.h.t. grønt og hyggeligt centrum der er til for andre end bilister. Havde selv den tanke med brostensbelagt hovedgade, á la Lyngby, men tænkte det ville være for vandvittigt men jeg er åbenbart ikke den eneste der har fået den tanke. Lyder fornuftigt hvad Otto skriver, men tror desværre politikkerne i Gladsaxe er mere optaget af at få sit nave på alle mulige smarte cykelløsninger og bedre forhold for bilister, det er jo set gang på gang. Jeg handler stort set aldrig i Bagsværd da det er alt for besværligt hvis man ikke har bil, tager til Lyngby.

  2. Kasper Olesen skrev:

    Enig. Bagsværd er Betonsværd. Grim og tung. Vi tager også til Lyngby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER