Lørdag 23. september 2017
Jørgen Jangmark er klar til at give trompeten et ordentligt trut på fredag. Foto: Kaj Bonne.
Gå på opdagelse i butikkerne, mens musikken spiller
Gode tilbud skal nok lokke folk på gaderne under Høstfesten
Skrevet af Jan Løfberg - 29. august 2017, 11:07:44

Trompetisten Jørgen Jangmark og hans swingtime band har det med at skabe godt humør, når de går rundt og spiller på Søborg Hovedgade. Senest skete det under Søborgnatten i foråret, og nu sker det så igen under Høstfesten. Jangmark og venner spiller ægte swingmusik i Søborgs Hjerte. Alle kan være med både stående og gående.

Mange danskere synes, at Danmark er et frygteligt dyrt land at leve i. Derfor har vi udviklet en sjette sans for at finde de ekstra gode tilbud. Gladsaxe Bladets læsere har en stor chance for at komme først i køen, når butikker og forretninger lokker kunderne med rabatter og tilbud. Men under Høstfesten i Søborgs Hjerte starter alle med samme udgangspunkt. Til gengæld bugner butikkernes borde med så mange spændende tilbud, at man skal være meget uheldig, hvis man ikke skulle kunne få et super tilbud med hjem.

Høstfesten genopstod under navner Sensommerfesten i 2014 på initiativ af Søborgs Hjerte. I 2015 var også Søborgs Butiksliv medarrangør. Vejret var ikke det bedste for to år siden, så derfor sprang man festen over sidste år. Nu er Høstfesten tilbage under sit oprindelige navn og igen blot med Søborgs Hjerte som arrangør.

Ved Runebergs Alle bankes en lille café op, hvor der vil være noget musik til øllen eller kaffen. Alle madstederne i Søborgs Hjerte vil bage, koge, grille og smøre det bedste de har lært. Så der er ingen grund til at gå hverken tørstig eller sulten i seng. De andre butikker og forretninger fejrer efterårets komme med en stribe feststemte tilbud. Det hele iklædes muntre musiktoner og glade børneskrål fra karrusel og Highjumper.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER