Her er ingen krukker
Gladsaxedagen-027-35-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Denne krukke fik ”folket” lov til at male på. Det skulle være fugle, man malede på den store krukke. Krukken bliver udstillet i Rådhushallen. Foto: Kaj Bonne.
En stribe Gladsaxe-kunstnere gjorde opmærksom på Åbne Atelier Døre i Gladsaxe

Selv om der var mange kunstnere under teltet på Rådhuspladsen under Gladsaxedagen, var der ingen krukker. Og dog… Der var en mægtig krukke, som de forbipasserende kunne komme forbi og male et fuglemotiv på. Slutresultatet kan ses i Rådhushallen.

Mange kunstnere – blandt andre Lene Glud (keramik), Katarina Duedal (tegninger), Jennifer Mary Lehm (tekstilkunst), Jeanette Anna Brøndsted (keramikskulpturer), Lis Severin (billedkunst), Lene Christensen (pileflet), Helle Søes (billedkunst) og Henrik Brøndsted (portrætfotografi) – var til stede for at gøre opmærksom på det meget specielle arrangement, der udspiller sig i weekenden den 23.-24. september, hvor borgerne kan tage på rundtur mellem de 21 kunstneres atelierer og gallerier.

– Fredag den 22. september er der fernisering ved Irma på Søborg Hovedgade fra kl. 16 til 18. Her kan folk møde os og få en fornemmelse af, hvad vi hver især sysler med. Alle er velkomne til at komme forbi, få en snak og lidt godt til ganen, mens musikken spiller, siger Jennifer Mary Lehm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top