Mandag 25. september 2017
Kender du en god leder
Du kan indstille frivillige til ungdomsleder- og kulturlederprisen
Skrevet af Jan Løfberg - 15. august 2017, 07:57:33

Hvert år uddeler Gladsaxe Byråd ”Ungdomslederprisen” og ”Kulturlederprisen”. Begge priser er på 10.000 kroner og gives til ledere, der har ydet en særlig indsats som frivillig inden for børne- og ungdomsarbejdet eller som frivillig i en forening på det kulturelle område i kommunen.

Kender du en god spejder- eller FDF-leder, der gør en særlig indsats for børn og unge eller en dynamisk leder i en kulturel forening, som fortjener en belønning for sit frivillige arbejde på kulturområdet, kan du på www.gladsaxe.dk indstille personen til de respektive priser.

Alle borgere kan indstille personer til priserne. Det skal ske senest den 9. september. Du skal være opmærksom på, at du ikke får en tilbagemelding om, hvem der udvælges til at modtage priserne. De kontaktes direkte af kommunerne.

Priserne overrækkes af borgmesteren på Foreningsmødet den 4. oktober på Gladsaxe Rådhus.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER