Nej tak til bussluse (vej) mellem Tingbjerg og Mørkhøj
-

Skyderier på åben gade, er desværre ikke længere usædvanlig. Fredag den 4. August 2017 var der et skyderi i bydelen Tingbjerg. Tilbage i oktober 2016 var der også et skyderi i Tingbjerg. Bydelen er desværre mest kendt som en belastet bydel.

I Gladsaxe arbejder trafik og teknikudvalget på at etablere en bussluse (vej) mellem Tingbjerg og Mørkhøj. På byrådsmødet den 24. Maj 2017 spurgte jeg selv ind til en bussluse (vej). Svaret fra formanden for trafik og teknikudvalget Ole Skrald Rasmusen (A) var meget klart. Der kommer ingen vej, men der kommer ”måske” en bussluse (vej).

En bussluse kræver at der etableres en vej, da de færreste busser kører på græs/grusstier. Og selv om slusen i første omgang er lukket for øvrige trafikanter, så kan der nok let komme en knallert, motorcykel igennem slusen. Og hvem ved hvor lang tid slusen holder – og pludselig har vi en åben vejforbindelse mellem Tingbjerg og Mørkhøj.

Jeg ønsker på ingen måde en bussluse (vej) mellem Tingbjerg og Mørkhøj. Når Ole Skrald Rasmussen (A) siger, der kommer ”måske” en bussluse – så siger jeg og Venstre Nej. Vi kæmper for, at det ”måske” bliver til et klart nej.

Allan Juhl Feddersen
Gyngemose Parkvej
Kandidat nr. 7 for Venstre.

3 kommentarer om “Nej tak til bussluse (vej) mellem Tingbjerg og Mørkhøj”

  1. Birgit Rasmussen siger:

    Tingbjerg har i mange år været en unaturlig stopklods for infrastrukturen mellem det sydvestlige Gladsaxe og København. Stopklodsen har været særdeles uhensigtsmæssigt både for den kollektive trafik men også for biler og cykler. Det er glædeligt at der nu er udsigt til at der bliver taget hånd om en del af denne uhensigtsmæssighed fra Trafik og teknikudvalgets hånd.

    Hvis man ser på andre områder der har etablerede bussluser – eks. Stengade eller Rantzausgade i København – er det ekstremt sjældent at man ser bilister der forcerer disse, så den frygt der er for en åben vejforbindelse virker mig en anelse overdrevet.

    Med hensyn til om en bydel er kendt som en belastet bydel eller ej. Skal jeg forstå dit indlæg som at det er Venstres holdning at vi skal indhegne områder med mennesker vi ikke kan lide? De historieinteresserede vil vide at sidst dette skete var op gennem 1940erne, er det sådan en verden du og Venstre plæderer for at vi skal have?

  2. Johannes Høher-Larsen siger:

    Jeg bor selv i gyngemosen, og jeg synes det er en god ide og en forudsætning for at den kollektive transport kan udbygges til vores del af hovedstaden, Samtidig støtter vi op omkring Københavns udviklingplan for tingbjerg som ultimativt også er i vores interesse. Jeg boede supertæt på Mjølnerparken før jeg flyttede og har set hvor effektiv deres udviklingsplan for Mjølnerparken har været, så jeg er ingen lunde nervøs.
    Hvis Slusen bliver ødelagt reparerer vi den eller finde en anden løsning, en ja til en sluse indebefatter ikke noget andet

  3. Jørgen Juhl siger:

    Hej, der står i det oprindelige oplæg fra Københavns kommune at en busslusen let kan omdannes til en letbane. Så ønsker I en letbane i baghaven så sig ja til en bussluse. Jeg er personligt imod og anbefaler at der bliver lavet til og fra kørsler på motorvejen. For busser kan også køre på motorvejen. Med venlig hilsen Jørgen Juhl, Liberal Alliance

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top