Nu bliver de
Gladsaxe Skole har elevfremgang

Da Camilla Hoffmann tiltrådte som skoleleder på Gladsaxe Skole for to et halvt år siden, var der 747 elever. Nu er der helt præcist 800 elever fordelt på 419 drenge og 381 piger.

-Vi fik mange nye ind, men der var også mange, der forlod skolen.
-Vi fik drøftet pædagogikken på skolen, og det har så givet positive resultater, siger Camilla Hoffmann.

Så nu kan man altså i lighed med Skovbrynet Skole konstatere en fremgang.
-Der har man jo ikke mindst haft succes med den internationale linje, og vi kan godt leve med, hvis elever fra vores skole tager til Værebro, for reelt hænger hele skolevæsenet i kommunen jo sammen.

Sygefraværet hos lærerne på skolen er mindsket, og når det er nødvendigt med vikarer, er det ofte lærerstuderende.

Det går også fint med at få besat de ledige stillinger. Men her måtte man lige betale lidt lærepenge.

-Vi slog stillingerne op, og der kom ansøgninger. Men når vi så skulle i gang med ansættelsessamtaler i løbet af nogle uger, så var ansøgerne allerede ansat andre steder, så nu er vi selv langt fremme i skoene, når vi skal ansætte, siger Camilla Hoffmann.

1 kommentar om “Nu bliver de”

  1. Stine siger:

    Jeg er så nødt til at påpege at der er problemer på gladsaxe skole.. De siger de bruger lærervikare, den påstand er så ikke helt sandt… Forældre har hørt fra deres børn at det er pædagoger der tag disse timer i mange tilfælde. Nogle gange skal disse pædagoger passe flere klasser på engang.. Tænker hvordan kan 1 pædagog være i 3 til 4 klasser på samme tid. Der er så mange konflikter på den skole at jeg tænker, man som skole leder ikke er i stand til at varetage ansvar for så mange børn. Høre tit fra forældre der er mange lære der ikke snakker så pænt og der bliver bandet en del… Så måske man skulle se på denne skoles trivsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top