Se regnvandsløsningen
Kong-Hans-Park-02-33-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fra Kong Hans Park, hvor en del af regnvandet bliver opsamlet. Foto: Kaj Bonne.
På Kong Hans Allé kan du på torsdag se, hvordan Gladsaxe har klaret udfordringen med regnvandet

Skybrud og efterfølgende vand i folks kældre. Det sker oftere og oftere i takt med klimaforandringerne. Torsdag 24. august kan du mellem kl. 13-14 selv se, hvordan Gladsaxe Kommune og forsyningsselskabet Novafos løser problemerne ved et åbent hus-arrangement ”Vis vejen frem” på Kong Hans Allé.

I Gladsaxe har skybrud flere gange givet anledning til oversvømmelser blandt andet i viadukten ved Buddinge Station. En del af løsningen er at holde noget af vandet tilbage, hvor det kommer fra – blandt andet på Kong Hans Allé, der er omdannet til en såkaldt grøn vej.

Vejen er blevet forsynet med små bede, hvor det regnvand, der rammer vejen, samles i grønne anlæg. Desuden har det grønne område ved Vadgård Skole fået et vandhul, som ved kraftige regnskyl kan rumme store mængder regnvand. Fra vejbedene og det grønne område vil regnvandet langsomt sive ned til grundvandet, mens det renses af jordlagene og planterne. Det grønne område bliver brugt af børneinstitutioner samt skole og borgere. De er alle med til at bestemme, hvordan området skal indrettes. Gladsaxe Kommune har afsat 125.000 kr. til projektet, et såkaldt borgerbudget.

Fakta
Vis vejen frem er arrangeret i samarbejde med KLIKOVAND – et netværk af kommuner og forsyninger med fokus på klimatilpasning, Region Hovedstaden og Forsikring og Pension.
Der er åbent hus på vejene 10 steder i hovedstadsregionen 24. august.
Derudover holder Teknologisk Institut åben hus, for at vise forskellige klimatilpasningsløsninger frem.
Se mere på klikovand.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top