Lørdag 23. september 2017
bump
De blå cirkler viser, hvor bumpene er placeret. Illustration: Privat.
Slut med gaderæs
Midlertidige vejbump skal skabe ro i Mørkhøjs erhvervskvarter
Skrevet af Niels Rasmussen - 22. august 2017, 09:46:12

Så skulle der blive ro i lejren.

Igennem længere tid har der været kørt gaderæs i erhvervskvarteret i Mørkhøj. Det er foregået om aftenen i weekenderne – og det har været en plage for beboerne i området, der har følt sig terroriseret.
Der har været taget kontakt til politiet, men her har man ikke haft tilstrækkelig kapacitet til at stoppe bilisterne.

Og det er svært at tage bilisterne på fersk gerning, når de lamrmende kører for stærkt.

Men nu er løsningen fundet: Der placeres midlertidig bump, så det bliver uattraktivt at køre stærkt.
Der skal også etableres en 40 km zone.

Trafik- og teknikudvalget tog sagen op forrige mandag, og så blev der handlet hurtigt.

By- og Miljøforvaltningen har på den baggrund søgt Politiet om samtykke til midlertidigt at etablere en vejledende 40 km/t hastighedszone med tilhørende præfabrikerede 40 km/t gummibump på fire steder i Mørkhøj Erhvervskvarter.

40 km/t zonen kommer til at omfatte hele Generatorvej og ca. halvdelen af Turbinevej og Trans-formervej.

Bumpene er planlagt placeret med 2 stk. på Generatorvej mellem henholdsvis Dynamovej og Turbinevej samt Dynamovej og Transformervej, 1 stk. på Transformervej og 1 stk. på Turbinevej.
Bumpene placeres så de giver så få problemer for firmaerne i kvarteret, men til gengæld stopper ræset.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER