Torsdag 17. august 2017
Socialpsykiatri og retssikkerhed for beboere
Når man som jeg bor i et alment (socialt) byggeri, kommer man undertiden ud for situationer, hvor der er store problemer for beboere i en opgang og for en måske sindslidende, der bor der.
Skrevet af Peter Lawrence Brooker - 1. august 2017, 08:35:06

Når man som jeg bor i et alment (socialt) byggeri, kommer man undertiden ud for situationer, hvor der er store problemer for beboere i en opgang og for en måske sindslidende, der bor der.

Man kan opleve en beboer, der løber op og ned i opgangen og ustandselig ringer på dørene, eller banker hovedet mod væggene så blodet det flyder. Til andre tider kan man se personen sidde nøgen i kælderen, klippe cykler løs med boltsaks, true folk på livet.

Til sidst kan det ende med, at beboeren sættes ud af lejligheden.

Situationen har noget at gøre med, at antallet af sengepladser i psykiatrien er reduceret med 75 % de seneste 40 år. Godt for meget, men måske er der lidt for mange pladser, der er skåret væk.

Når der så er for få pladser, er der særlig brug for, at der kan komme en hurtig indsats. Det skal være let at komme i kontakt med kommunen eller distriktspsykiatrien. Det er skadeligt for de andre beboere i opgangen, der ofte må lide i månedsvis og ikke tør sende børn ned og lege osv. Det er skadeligt for de andre beboeres retssikkerhed.

Derfor en øget indsats så problemerne løses hurtigere til gavn for alle beboerne i opgangen inklusive den sindslidende.

Peter Lawrence Brooker, Byrådskandidat Alternativet

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER