Mandag 25. september 2017
Succesfuld frivilligbørs bliver gentaget
Rådshushallen rammen om initiativet
Skrevet af / - 29. august 2017, 09:25:46

Gladsaxe gentager succesen og holder Frivilligbørs 20. september, hvor foreninger, kommunale arbejdspladser og virksomheder kan mødes og lave samarbejdsaftaler om frivilligt arbejde.

Frivilligbørsen er en ’markedsplads’, hvor deltagerne kan udveksle ydelser med hinanden. Ikke gennem penge, men nye kontakter, samarbejder og partnerskaber på tværs af foreninger, virksomheder og kommunale institutioner og udvikling af nye ideer i fællesskab.

Den seneste Frivilligbørs i Gladsaxe var i 2015. Her mødtes over 100 deltagere fra forskellige frivillige foreninger, kommunale arbejdspladser og virksomheder. Der blev i alt indgået 132 aftaler på halvanden time om alt fra lokaler, foredrag og kurser til samarbejder om tilbud til eksempelvis børn og unge, hvilket slog den gamle rekord på 65 aftaler.

Alle interesserede er inviteret
Frivilligbørsen foregår i Rådhushallen og der vil være indskrivning, kaffe og kage fra kl. 16.30. Kl.17 vil borgmester Trine Græse ringe børsen i gang og ringe af igen kl. 19. Herefter vil der være reception med buffet, musik og networking, hvor der vil være tid til snak mellem deltagerne frem til kl. 20.

Hvis du har tid og lyst til at være frivillig og gøre en indsats, eller du har en god ide til et lokalt initiativ i byen, så kom og find samarbejdspartnere på børsen.
Tilmelding og mere information på gladsaxe.dk/frivilligportal/frivilligboersen

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER