Mandag 25. september 2017
VB 1968 topper
Pokalkamp i aften mod Næsby
Skrevet af Niels Rasmussen - 28. august 2017, 14:13:46

”De virker ikke i topform”. Lød kommentaren fra Frederiksværk, da VB 1968 havde været på besøg og vundet i serie 1.

Nu har VB 1968 spillet to kampe og har seks point og er tophold i rækken sammen med Espergærde og Fredensborgs reservehold. Så selv om formen måske ikke er maksimal, så er der så mange gode spillere på holdet, at det tit bliver til en fornuftig omgang fodbold.

I lørdags blev det 3-1 hjemme mod oprykkerne fra Snekkersten. Allerede i aften klokken 17.30 skal VB 1968 i kamp. Det er i DBUs pokalturnering. Modstanderne er 2. divisionsholdet fra Næsby, der er kommet skidt fra start med fire nederlag og en målscore på 7-14.

I serie 2 går det fint for AB, der topper rækken med maksimumpoint efter de to første kampe. I lørdags gik det ud over Gladsaxe-Hero, der fik klø med 5-2.
Bagsværd fik et point ved på udebane at spille 0-0 Grønne Stjerne.
Onsdag aften er der lokalopgør mellem AB og Bagsværd.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER