Fællesskab og fair play
Glad-OL-03-36-17.jpg
Inden det gik løs, sagde Trine Græse: - Målet med denne dag er at åbne jeres øjne for, hvor vigtig motion og bevægelse er. Både for jeres sundhed, jeres evne til at lære og til at omgås hinanden og andre socialt. Foto: Kaj Bonne.
Ny succes for Glad OL, der blev arrangeret for 6. gang

OL i miniformat. Ingen tvivl om det. Alligevel deltog hen ved 800 skoleelever i den 6. udgave af Glad OL. I år – som foregående år – afviklet på Bagsværd Stadion.
Arrangementet afvikles i fællesskab mellem Gladsaxe Skole, Bagsværd Skole, Gladsaxe Kommune, Bagsværd Atletik Club og Novo Nordisk.

4.-6. klasser var i ”ilden” om torsdagen, mens 7.-9. klasserne dystede om fredagen. Her kom Britney fra 9C på Gladsaxe Skole løbende med ilden, den olympiske ild: – Britney har vundet mange guldmedaljer gennem årene, fortalte primus motor og lærer på Gladsaxe Skole, Ole Mortensen.

Der var borgmesterord fra Trine Græse (A), der med behændig forståelse for ungdommelig utålmodighed holdt en ultrakort, præcis tale om fællesskab, fair play, ømme muskler, motion og bevægelighed. Efter de officielle indslag, kunne eleverne tage over. Først med opvarmning, og derefter 30X100 meter stafetløb.

Der var store pokaler til stafetvinderne og 55 guldmedaljer. Men de to vigtigste pokaler var fighterpokalen. På førstedagen gik den til Frederik fra 4B på Bagsværd Skole: – Det var under stafetløbet, at der var ved at opstå en ond stemning, da en klasse glemte anden en tur. Men Frederik fik sagt: ”Stop nu, det er kun et stafetløb,” og så var den gode stemning genskabt, fortalte Ole Mortensen, der kunne afsløre, at Novo Nordisk også støtter Glad OL i 2018.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Nutidens piger er også skrappe til armbøjninger. Foto: Kaj Bonne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Hallo!!! fik du fat i stafetten? Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Britney (tv.) fra Gladsaxe Skole løb den olympiske ild ind på Bagsværd Stadion. Her står hun sammen med et par glade skolekammerater. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Den unge sprintstærke løber i gul trøje var med til at sikre sin klasse heatsejren i stafetløbet. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Foto: Kaj Bonne. Sef flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top