Lørdag 23. september 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Klovnene Isra og Ida Sophie var i hopla. Foto: Kaj Bonne.
25 år med meget farligt cirkus
Bagsværd Børnehave har i 25 år arrangeret Cirkus Ildspring
Skrevet af Jan Løfberg - 12. september 2017, 08:20:42

Børnehaveleder Susanne Snedker møder jævnligt unge voksne, som har gået i Bagsværd Børnehave. For dem alle gælder, at de kan huske deres deltagelse i Cirkus Ildspring.

Børnehavens børn er fra lige knap 3 år til 5½ år. Når de først har været med én gang, så ser de frem til næste års forestilling.

I år var det så 25 år siden, at Bagsværd Børnehave opførte Cirkus Ildspring første gang. Jubilæumsforestillingen blev gennemført med forældre og bedsteforældre siddende rundt om managen. Der var lavet en ny tekst til ”Jeg har min, jeg har min lasso”. Børn og voksne sang med i kor ved indmarchen, hvorefter der var fantastiske akrobater, katte og klovne, cirkusprinsesser og linedansere, stærke børn, trylleri og magi. Til slut naturligvis den store finale som i ethvert rigtigt cirkus. Hvor der var mange ”farlige” numre.

Tre uger op til forestillingen havde børnene øvet sig på ”cirkusskole”. De havde været på besøg på Cirkusmuseet og haft cirkusleg i Cirkus Kaputski. Derfor blev børnenes optræden en stor succes, og de høstede alle mange klapsalver.

Og flere blandt publikum havde nok ”jeg har min hest” kørende i hovedet i timerne derefter. ..
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Cirkusprinsesserne Vigga F. på tre år går på line. Elin, Anya og endnu en Vigga venter pænt på deres tur. Med den høje hat børnehaveleder Susanne Snedker. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Akrobaten Merle udfører et meget, meget farligt nummer.
Foto: Kaj Bonne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER