Lørdag 23. september 2017
Soldatens gevær og blanke knapper skulle hver dag renses og pudses
Soldatens gevær og blanke knapper skulle hver dag renses og pudses. Foto: Bo Herbst
Befæstningens Dag ren historieundervisning
Det er som at gå i skole på den sjove måde at komme på Gladsaxefortet
Skrevet af Niels Rasmussen - 12. september 2017, 08:11:15

Gladsaxe Bladets udsendte stod bomstille i et lille græsareal på Gladsaxefortet, fordi der om lidt skulle ske noget militært. Så han måtte pænt holde sig inde bag de rød-hvide bånd.

Pludselig brød helvede løs. Der blev skudt og råbt og skreget – og nede ved den udsendtes fødder rejste en soldat sig. Der havde han ligget og lignet græs et kvarters tid med masser af græs i hjelmen og grønne og brune farver i ansigtet.

Det er noget i den stil man kan opleve, når der 24. september er Befæstningens Dag på Gladsaxefortet på Batterivej.

Men man kan også tage en tur tilbage i tiden til en soldaterlejr anno 1917, da 1. verdenskrig var i fuld gang, og Danmark holdt sig klar, hvis krigen skulle rykke nordpå.

Soldaterlejren vil være bemandet af fodfolk, ingeniører, fæstningsartillerister og sygeplejersker i datidens uniformer og udrustning fra Dansk Militærhistorisk Selskabs 1914-gruppe/Gladsaxefortet.
Alle besøgende børn kan få en soldaterbog med opgaver, der kan løses på området. Det hele afvikles fra klokken 11 til 15.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER