Mandag 23. oktober 2017
Derfor gik Liberal Alliance
Partiet savnede konkrete informationer
Skrevet af / - 26. september 2017, 08:33:09

-Budgetprocessen i Gladsaxe er noget af det meste uoverskuelige i politik. Det hele handler om uigennemskuelige puljer, hvor man ikke på forhånd kan få at vide hvad det indeholder. Der er tale om at ”det finder vi ud af i budgetforligskredsen”, eller med andre ord: Først skal du sige, at du vil være med, for derefter finde ud af hvad du har sagt ja til, siger Liberals Allainces byrådsmedlem Michelle Fejø, der valgte at forlade budgetforhandlingerne.

-For eksempel, er der i 2016 budgetteret med en pulje til udbygning af læringsmiljøer i skoler på 250 mio. kr., som skulle bruges i perioden 2016-2019. Puljen er stadig i budget 2018, dog uden information om hvor meget der er brugt og hvad puljen skal bruges til. Samtidig har vi folkeskoler i Gladsaxe, som trænger gevaldigt til en ombygning eller renovering – andre skoler er i så dårlig stand, at de burde rives ned og bygges nyt. Der er skoler med så store rotteproblemer, at børnene må leve med lugten af rotte-urin i undervisning. Og puljen på 250 mio. kr. er endnu ikke brugt på at forbedre forholdene på skolerne.

Det kan vi ikke være bekendt.
Samtidig med at borgmesteren og de øvrige partier svigter folkeskolen, vælger de samme partier at fortsætte med projekter, hvor der ligger dokumentation for at de ingen effekt har.

Mens folkeskolebørn må undervises i gamle skoler med skimmelsvamp, planlægger Borgmesteren og de øvrige partier at købe ny og dyre ejendomme uden at have en plan for dem eller behov for dem.

Vi vil gerne prioritere kerneopgaven, herunder særlig folkeskoler. Vi vil også have skatten længere ned, fordi der er råd til det og fordi de laveste lønnede og pensionister ikke får en rimelig kompensation for takststigning på renovationsområdet.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER