Fester flød sammen
Unge-fest-27-39-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var trods alt en del af de unge, der tog imod tilbuddet om at blive orienteret, uden at der ligefrem var kø ved boderne. Her er 1. viceborgmester Serdal Benli i dialog med nye vælgere. Foto: Kaj Bonne.
Fredagsøl med gymnasieelever og førstegangsvælgere til fest i Rådhusparken

Den politiske interesse blandt de unge er enorm. Kunne man måske blive forledt til at tro, da kommunen i fredags havde inviteret de nye vælgere – der er fyldt 18 år – til fest i Rådhusparken.

Men det var nu meget langt fra sandheden. En meget stor del af de unge virkede fuldkommen ligeglade med at besøge de politiske partier, der havde stillet boder op på plænen og havde repræsentanter klar til at fortælle om partiets politik.

Der var valfart til Fakta i Buddingecentret for at hente øl, vin og cigaretter sådan som det ofte sker om fredagen, når eleverne fra Gladsaxe Gymnasium har fri. Og der blev spillet spil, hvor det gjaldt om at tømme dåser og flasker i en fart.

Flaskesamlere tjente store summer ved at rydde op i parken.

Der blev spillet technomusik, så det kunne høres langt væk.

Men der var retfærdigvis også en stor del af de unge, der besøgte boderne for at høre om partierne og for at tage imod skriftligt materiale, og flere politikere udtrykte tilfredshed med de unge og deres engagement.

Borgmester Trine Græse opfordrede de unge til at stemme, så de kan påvirke deres egen hverdag.

Aftenen sluttede med optræden af De Danske Hyrder fra Albertslund. Og de kunne samle alle med et aldeles glimrende show.

Se mange flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top