Mandag 25. september 2017
letbanekørsel tre borgmestre
Gladsaxes borgmester Trine Græse tog forskud på letbanen på Gladsaxedagen forrige lørdag ved at tage en tur i det særlige ”letbanetog” sammen med sine to børnebørn og de tidligere borgmestre Karin Søjberg Holst og og Tove Smidth. Foto: Privat.
Gladsaxes borgmester formand for letbanesamarbejdet
Trine Græse fik opbakning fra de øvrige borgmestre
Skrevet af Redigeret af N.R. - 5. september 2017, 08:47:58

Gladsaxe går forrest i samarbejdet om letbanen langs Ring 3. Det blev afgjort, da borgmestrene for de 11 letbanekommuner og formanden for regionen valgte Gladsaxes nye borgmester Trine Græse som formand for Borgmesterforum for Letbanesamarbejdet, formand for LOOP CITY-samarbejdet og næstformand i Hovedstadens Letbane, som står for at bygge den kommende letbane langs Ring 3.

Dermed fortsætter hun det store arbejde, som borgmestrene i letbanekommunerne i fællesskab har opnået de seneste år.

– Jeg er utrolig stolt over, at mine borgmesterkollegaer har vist mig den tillid at sætte mig i spidsen for arbejdet med at få letbanen på skinner, og jeg vil gøre mit til at intensivere indsatsen og bygge videre på det gode samarbejde, vi har skabt i fællesskab. Letbanen bliver en kæmpe gevinst for borgere og virksomheder i hovedstaden og der er allerede investeret 20 mia. kr. i områderne omkring Ring 3 i forventning om, at letbanen kommer. Det er en hurtig og miljøvenlig kollektiv trafikløsning, der binder hovedstaden og S-tognettet sammen på tværs. Og når den står færdig i 2024, bliver det nemmere for alle at komme på tværs af hovedstaden til uddannelse, arbejde, kultur og natur og til behandling på nogle af de store hospitaler, sige Trine Græse.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER