Jo mindre, jo flittigere
Motionsløb-13-38-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Motionsløb ved Grønnemose Skole havde samlet næsten 1.000 elever

De brugte enorme mængder energi før de overhovedet blev sendt ud på den 2 km lange løberute. De trillede ned ad bakker, løb tilbage og tog turen en gang til. De legede et-tag-fat og hvad de ellers kunne finde på.

Og pludselig var det tid til at begive til sig startområdet.

Næsten 1.000 elever fra en lille håndfuld af kommunens skoler mødtes traditionen tro i fredags ved løbestien bag højhusene i Høje Gladsaxe tæt på Grønnemose Skole.

Eleverne fra 6. klasse blev sendt først af sted, og siden gik det slag i slag så eleverne fra 1. klasse blev sendt af sted som de sidste.

Eleverne var udstyret med et armbånd, og når de havde løbet en runde, fik de en streg på båndet, og så var det ud på næste runde.

Det var især de mindste, der havde mod på den opgave. Nogle af eleverne fra 6. klasse spadserede i ophøjet værdighed rundt, så de i hvert fald ikke fik sved på panden. Men motion fik de da i løbet af de 2 km.

Undervejs blev det også til en omgang regn, men det tog deltagerne i stiv arm.

I denne uge er der kanoaktiviteter ved Bagsværd Sø.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fotos: Kaj Bonne. Se flere på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top