Lørdag 23. september 2017
Mand sigtet for spirituskørsel i Søborg
-
Skrevet af / - 12. september 2017, 08:56:49

Fredag 8. september kl. 00.52 blev en 36-årig mand sigtet for spirituskørsel, da han i en personbil blev bragt til rutinemæssig standsning på Gladsaxe Ringvej i Søborg. Manden blev anholdt og bragt til Albertslund Politigård.

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægten og promillens størrelse, oplyser Københavns Vestegns Politi. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster kørsel med en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, mens en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller mellem 0,5 og 1,2 udløser altid en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mister man førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter kan man begynde at tage kørekort helt forfra. Ved den frivillige alkolåsordning kan man generhverve sit kørekort et år før frakendelsestidens udløb, under forudsætning at man kører med alkolås i to år.

Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Den kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Man er omfattet af den obligatoriske alkolåsordning, der betyder at man skal køre med alkolås i to år efter frakendelsestiden. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER