Mandag 25. september 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Assistenterne Frank (i grønt) og Lau legede heste, når de kørte beboerne frem i ringridningen. Foto: Kaj Bonne.
Regnen spolerede ikke OL
Seniorcenter Bakkegården holdt OL-konkurrence, men vejret sendte konkurrencedeltagerne indendørs
Skrevet af Jan Løfberg - 5. september 2017, 08:37:19

– Tidligere har vi altid været heldige med vejret. Men i år gik den altså ikke, så vi rykkede konkurrencerne inden dørs for første gang nogensinde, fortalte beskæftigelsesvejleder Hanne Fog om Seniorcenter Bakkegårdens traditionelle OL-konkurrence.

– Ja, vi har forsøgt at få det bedste ud af det, og beboerne tager det hele med godt humør, sagde daglig leder Hanne Rügge.

Og det gode humør var i centrum ved de fem ”olympiske” discipliner: Dåsekast, det muntre køkken, ringridning, fiskedam og bowling. Hvert bofællesskab stillede hold, og pointene blev nidkært bogført, så man senere på dagen kunne uddele medaljerne til de rigtige vindere.

Skønt koncentrationen lyste ud af deltagerne, blev der både jublet og grinet. Efter de fysiske udfoldelser var der fællesspisning med pølser og brød, hvorefter de mange medaljevindere blev hyldet behørigt. Ud over de pårørende til beboerne, så var der også gæstevisit fra plejehjemmet Kløckershave fra Gentofte.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER