Mandag 23. oktober 2017
ulykke_1
Når man ikke engang kan klare at parkere uden at overskride så tyk en streg, bør man måske overveje at droppe at køre bil. Nu har det ført til i hvert fald to ulykker. Deraf den ene meget seriøs. Foto: Privat.
Så er forbuddet vedtaget
Stor del af Værebrovej kan ikke længere bruges til parkering
Skrevet af Niels Rasmussen - 19. september 2017, 09:30:51

Den 13-årige Daniel Moody, der går på Skovbrynet Skole, nåede at blive endnu et offer for hensynsløs parkering på Værebrovej.
En bilist i en varevogn havde åbenbart svært ved at styre bilen, så han parkerede langt inde på cykelbanen – er er markeret med en bred hvid streg – så en stor del af cykelbanen var væk. Ydermere ragede det ene sidespejl endnu længere ud, så pladsen var minimal.

Det fik Daniel Moody til at køre galt, så han måtte en tur på skadestuen på Herlev Hospital.

Den pågældende bil er flere gange observeret i tilsvarende situationer.

Men nu er det snart slut.

-Som Gladsaxe Bladet kunne fortælle for et par uger siden, så var vi i trafik- og teknikudvalget indstillet på at indføre et stop- og parkeringsforbud på strækningen fra centret i Værebro hen til indkørslen til svømmehallen og skolen, så der bliver plads til busser og udrykningskøretøjer. At det så også hjælper skoleeleverne og andre cyklister er jo kun fint, siger Ole Skrald Rasmussen (A), der er formand for udvalget.

Næste hovedpine er de mange ulovlige parkeringer i Høje Gladsaxe.

-Noget af det kan vi ikke gøre noget ved, fordi det er politiopgaver. Men området nede ved lavhusene, kan vores parkeringsvagt besøge. Også her er det farligt, hvis der f.eks. opstår brand. Som vognmand har jeg selv oplevet, at jeg ikke komme til at gruse, når vejret er dårligt, siger Ole Skrald.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Så er forbuddet vedtaget
  1. Henning Mody skrev:

    Godt det er blev vedtaget.

    Kan sige han har det godt og han begyndet at cykle igen på ny cykel, da den anden blev ødelagt af uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER