Lørdag 23. september 2017
pandekager
Der blev bagt pandekager stride strømme og de medhjælpende spejdere havde travlt, men alt gik som smurt. Foto: Niels Rasmussen
Sjov søndagsskole
Søens dag blev et tilløbsstykke
Skrevet af Niels Rasmussen - 12. september 2017, 09:17:08

Der var lukket for regnvejret, så Søens dag i søndags ved Bagsværd Sø kunne gennemføres i tørvejr. Det betød, at fremmødet blev meget flot i løbet af de timer, hvor man kunne beskæftige sig med en masse ting.

Der var virkelig mulighed for at blive klogere – det var som at gå i skole på en søndag på en sjov måde.

Man kunne ae fisk, man kunne filte uld fra fårene, man kunne smage på marmelade lavet af planter og frugter, der ikke lige forbindes med morgenmaden.

Der var mulighed for at deltage i en konkurrence, og mange af de besøgende gjorde virkelig en aktiv indsats for at svare rigtigt på diverse spørgsmål.

Der var mulighed for at komme ud og sejle i kano.

Og så kunne man lave pandekager. De små pander var fæstet til lange træstænger, og med masser af positive energi og fin køkultur blev der lavet i hundredvis af pandekager.

Kalle Mathiesen – kendt som Kalle fra Ramasjang – underholdt med sit enmandsorkester. Han er uddannet trommeslager, så det var rytmerne, der var i højsædet. Men det blev blandet med lyde fra diverse plastdyr, så det var jævnt underholdende for målgruppen med forholdsvis få år på bagen. Men forældre og bedsteforældre kunne også godt få noget ud af løjerne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER