Skidt runde for serieklubber
Kun AB klarede sig fint

Gladsaxes fodboldklubber i serie 1 og serie 2 havde en sløj runde i den forgangne uge.

I serie 1 var VB1968 på besøg hos bundholdet fra Ølstykke, og det endte med en sejr på 3-2 til Ølstykke, der rykkede pænt frem i tabellen, hvor Helsinge er tophold med maksimumpoint efter fire runder.
AB vandt med 3-0 i serie 2 og er på andenpladsen efter Internazionale, der bare kører derudad, men mandskabet fra Bagsværd har spillet en kamp ekstra.
Gladsaxe-Hero var på besøg hos Måløv, og det endte med at Måløv vandt med 4-3.

Endelig var Bagsværd i Hvidovre for at møde Rosenhøj, og her vandt hjemmeholdet med 3-0.

Midterfeltet i rækken er stort, så blot en enkelt sejr kan bringe et hold et pænt stykke fremad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top