Slut med p-kaos
Parkering-36-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Med mange parkerede biler på Værebrovej har det udviklet sig til et stort problem for busserne at komme forbi, og det samme vil gøre sig gældende for f.eks. en brandbil. Foto: Kaj Bonne.
Køretøjer skal væk fra Værebrovej

Værebro Park har indført parkeringsrestriktioner inde ved boligerne. Der uddeles et begrænset antal p-licenser til beboerne.

Men der er flere biler end licenser.

Så nu parkerer mange beboere ude på Værebrovej.

Desværre gør de det i begge sider af vejen og så tæt, at det blokerer for bustrafikken, og skulle der blive brug for et redningskøretøj til Bagsværd Svømmehal kan det ende som en ren katastrofe, hvis man ikke kan komme gennem den smalle sluse mellem de parkerede biler.

-Derfor tager vi sagen op på det næste møde i trafik- og teknikudvalget, og jeg forventer bestemt, at vi når frem til at der indføres et stop- og parkeringsforbud på strækningen mellem Værebro centret og hen til svømmehallen, siger Ole Skrald Rasmussen – der er formand for udvalget.

2 kommentarer om “Slut med p-kaos”

  1. Kasper Olesen siger:

    Tak for det. Bilisterne parkerer delvist på cykelstien (skolevej), så man ikke kan komme forbi med en cykelvogn, og de passerende bilister venter ikke for modkørende trafik, men trækker ud i modsatte vognbane og tvinger modkørende ind på cykelstien. Der opstår livsfarlige situationer dagligt. Man frygter, at mange ved forbud om parkering vil placere bilen på skolens parkering eller ved svømmehallen, hvor der i forvejen eksisterer dagligt parkeringskaos.

  2. Charlotte siger:

    Det vil da være skønt, hvis de biler bliver fjernet på Værebrovej, da de er til stor gene.

    Dog frygter jeg, at bilerne i stedet bil blive parkeret i villakvarteret bag Værebro Skole – der skal laves en ordentlig plan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top