Mandag 23. oktober 2017
Ida-Villumsen
ida Villumsen opnåede adskillige meriterende sejre i den tid, hvor hun virkelig satsede. Men nu skal der prioriteres anderledes. Foto: Das Büro
22-årig trapper ned
Kajakroeren Ida Villumsen fra ”361” stopper på sprintlandsholdet
Skrevet af / - 2. oktober 2017, 13:13:07

Efter en del år på sprintlandsholdene og med sjettepladsen i firerkajak i Rio som karrierens højdepunkt, har 22-årige Ida Villumsen fra 361 Kano og Kajakklub besluttet at indstille sin karriere på eliteniveau.

– Siden OL i London i 2012 har vi arbejdet hårdt for at skabe en mandskabskultur i kajak, og Ida Villumsen har været med til at bære kulturen frem siden 2013. Her blev hun en del af del af den pigegruppe, som vi satsede på i firerkajakken, og med sin positive tilgang til at arbejde og samarbejde i en mandskabsbåd, spillede hun en afgørende rolle for kvalifikationen til Rio og den efterfølgende flotte sjetteplads i finalen, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.

Efter Rio stoppede Henriette Engel Hansen og Amalie Thomsen på sprintlandsholdet og i firerkajakken, mens Emma Aastrand Jørgensen i indeværende olympiade holder fuldt fokus på enerkajakken. Derfor var Ida Villumsen udset til at være krumtap i den nye satsningsbåd frem mod OL i Tokyo i 2020, og på den baggrund er Bo Vestergaard ked af hendes farvel.

– Både trænerteamet og jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Ida Villumsen på Elitecenteret i Bagsværd. Derfor er jeg rigtig ked af, at det samarbejde nu stopper. Ida Villumsen har været et stort aktiv, som vi umiddelbart får svært ved at erstatte, siger han.

Bo Vestergaard har dog også forståelse for Ida Villumsens beslutning.

– Kajak har fyldt rigtig meget i Ida Villumsens liv i mange år, så jeg har forståelse for, at hun nu har besluttet sig for at bruge den tid på noget andet, mens hun endnu er ung., siger Bo Vestergaard

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER