Bekymrende tilstande på Stengård Skole
-

Hvad er kommunens plan ifht at løfte de af skolerne der kæmper med store økonomiske problemer med bekymrende tilstande til følge? Heriblandt Stengård skole som igennem mange år har kæmpet en umulig økonomisk kamp og er endt med ganske uacceptable tilstande på mange fronter. Bl.a. inventar og undervisningsmateriale er simpelthen så nedslidt at det er meget bekymrende for et godt læringsmiljø!

Kommunen har forholdt sig tavst til en stribe læserbreve fra bekymrede borgere. Og vi har set Liberal Alliance trække sig fra budgetforhandlingerne grundet et uambitiøst og uigennemskueligt arbejde på området. Er det virkelig kun Liberal alliance der erkender problematikken og vil løfte de værst ramte skoler ud af problemerne?

I 2016 afsattes 250 mio kr pulje til forbedringer på skoleområdet. Men der er intet konkret omkring hvor og hvordan man vil løfte. Selv internt på kommunens budgetmøder hersker der total uvidenhed omkring denne pulje – hvor meget er allerede brugt, og hvordan puljen skal bruges. Det er rystende!

Hvad er planen for dette løft? Hvordan skal de 250 mio kr bruges? Der handles simpelthen for langsomt. Der er brug for en mere ambitiøs og seriøs tilgang til dette hvis vi skal løfte de værst ramte skoler inden det får ærgerlige konsekvenser.
Seneste tilfredshedsundersøgelse på Stengård skole og stemningen på gangene er et klart signal om at der skal handles nu! Det er en falliterklæring for Gladsaxe kommune hvis der kommer skred i en privatskole-tendens på Stengård skole.


Kristian Kragerup
2800 Lyngby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top