Bliv den nye Viktor Axelsen
badminton.jpg
Det er svært at gemme sig på en badmintonbane, man er sikker på at få en masse motion - hvis man selv er indstillet på det. Det vil GSB gerne demonstrere på lørdag. Foto: Privat.
Gladsaxe-Søborg Badmintonklub inviterer nye spillere til en introduktionsdag

Vil du også være verdensmester?
Viktor Axelsen blev det.

I skæret på VM i badminton giver Gladsaxe-Søborg Badmintonklub nye spillere chancen for at prøve kræfter med ketcher og fjerbold. Der holdes åbent hus den lørdag d. 4. november 2017 i tidrummet 12-15.
Der har været masser af VM-badminton i fjernsynet den sidste tid og nu inviterer Gladsaxe-Søborg Badmintonklub alle til åbent hus i klubbens lokaler, hvor man kan komme og få afprøvet evnerne som badmintonspiller.

Gladsaxe-Søborg Badmintonklub sørger for, at dagen byder på for eksempel lege, sjov og selvfølgelig badminton, som afspejler en almindelig træning i.
Kom og spil en kamp mod andre, lær lidt om greb, slagteknik og meget mere.

De mindste spillere kan også spille ballonton og ”skyde højdere” sammen med sine forældre og de bedste spillere kan få målt deres hurtighed på banen eller få målt hvor hårdt deres smash er.
Det eneste du skal medbringe er sko, der kan bruges indendørs. Skulle du have en badmintonketsjer, så tag den med – ellers har klubben en ketsjer, du kan låne på dagen.
”Vi har de senere år fået mange nye spillere, men vi har plads til flere. Med den opmærksomhed, som badminton får for tiden, er det oplagt at invitere endnu flere ind i vores klub. Så kan de prøve at spille og opleve, at vi er en klub, hvor også det sociale fylder meget, siger formand for Gladsaxe-Søborg Badmintonklub, Kristian Boye Nielsen.

Tid: Lørdag den 4. nov. kl. 12:00-15:00.

Sted: Gladsaxe-Søborg Badmintonklub, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg

Arrangementet er gratis og ketsjere kan lånes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top