Bobo Moreno i Buddinge Kirke
Kirkens organist Frederik Mellqvist akkompagnerer

De holder et højt musikalsk niveau i Buddinge Kirke, når der inviteres til gratis koncert.

For nylig kom Maria Carmen Koppel forbi og viste sit store musikalske format.
Og nu er det Bobo Moreno, der gæster kirken. Siden slutningen af 1980’erne har han imponeret musikelskere i hele landet. Moreno er nemlig først og fremmest kendt som sanger med stort S, og det som en af Danmarks bedste.

For dét der har gjort det lidt pudsige navn Bobo Moreno verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt evnen til at begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme. Gennem årene har han arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne Salomonsen og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær.

I Buddinge kirke holder Bobo koncert sammen med kirkens organist Fredrik Mellqvist.
Det bliver et program med soulfyldte sange om kærlighed, håb og fællesskab. Buddinge kirkes juniorkor deltager også ved koncerten. Glæd jer til en aften med smittende musikalitet!

-”Ja, kom og syng I musikalske venner, nyn bare med uden ord”
Torsdag den.26. oktober kl. 19:00, Fri entré

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top