Søndag 22. oktober 2017
Borgerne skal have større indflydelse
SF stiller forslag om borgerdrevne forslag i byrådet
Skrevet af / - 10. oktober 2017, 10:19:10

SF foreslår til byrådsmødet onsdag aften, at borgerne i Gladsaxe får mulighed for at tage enkeltsager op i byrådet via borgerdrevne forslag. Det vil give borgerne mulighed for at skabe konkrete forandringer i nærmiljøet og styrke demokratiet.

Vejen til byrådet kan være lang og besværlig, når man som borger opdager noget, man vil have ændret på. Det vil SF lave om på. SF har derfor foreslået, at borgerne skal have mulighed for at stille borgerdrevne forslag, som byrådet skal behandle på lige linje med de forslag, de folkevalgte selv tager op i byrådet.

-Det vil styrke udviklingen af vores kommune, hvis borgerne får bedre mulighed for at pege på, hvor der er problemer og komme med løsningsforslag. Det kan vi skabe mulighed for ved at åbne op for at borgerne kan stille forslag, som vi forpligter os til at behandle i byrådene, siger viceborgmester Serdal Benli.

I SF har vi helt siden 90’erne drøftet, hvordan man kan styrke borgerinddragelsen og vi har flere gange foreslået Folketinget at vi styrker muligheden for borgerinitiativer – blandt andet ved at give borgerne bedre mulighed for at fremsætte forslag i Folketinget. Nu stiller vi forslaget i vores kommune.

Fakta om forslaget

• Hvis forslaget vedtages skal borgmesteren, på vegne af borgerne, fremsætte borgerdrevne forslag til drøftelse i byrådet.

• Forvaltningen etablerer en praksis for indsamling af underskrifter, der vægter brugervenlighed højt.

• Det kræver, hvad der svarer til hvad et mandat ”koster” i byrådet i form af underskrifter/tilkendegivelser fra borgerne, at få et forslag drøftet i byrådet.
• At ordningen træder i kraft pr. 1. januar 2018.

Ordningen med borgerdrevne forslag er kendt fra flere kommuner som Rødovre og Albertslund.

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Borgerne skal have større indflydelse
  1. Jeg er enig i forslaget. For politikerne er der for borgernes skyld. med venlig hilsen Jørgen Juhl Liberal Alliance Gladsaxe

  2. Det er da interessant at efter Alternativet er kommet frem med ideen om borgerdrevne forslag – så bringer andre partier det frem. Men Tak – allerrede noget vi fra Alternativet er enige om.
    Mona Kjærulff Hansen
    Spidskandidat for Alternativet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER