Bring seniorbofællesskaber ind i idefasen
-

Der er endnu ikke vedtaget nogen lokalplan for området omkring den gamle tobaksgrund. Derfor er der heller ikke taget stilling til, hvad området skal bruges til.
Når der bliver udarbejdet lokalplanforslag, vil planerne komme i høring, så alle kan få lejlighed til at komme med deres kommentarer og input. Og da området har stor betydning for Gladsaxes bydudvikling, ikke mindst fordi det kommer til at ligge tæt på den kommende letbane, vil By-afdelingen allerede inden der bliver udarbejdet forslag til lokalplan for området, indkalde ideer til, hvad området kan bruges til.

Derfor vil jeg opfordre Minna Vadskjær til sammen med Glad Senior at benytte denne lejlighed til foreslå, at der skabes mulighed for at etablere seniorbofællesskaber i området, så jeres forslag kommer med allerede i idefasen, inden der udarbejdes forslag til lokalplan for området omkring Tobaksvejen.

Trine Græse
Borgmester

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top