De holder sig i form
pensionist.jpg
Seniorudvalgsformand Kristine Henriksen (i nederdel) har selv deltaget på nogle hold for at få en fornemmelse af, hvad det hele går ud på. Og det giver fremmedlegemer på panden. Foto: Kaj Bonne.
94 seniorer fik idrætsdiplom

Det er aldrig for sent at gå i gang.

Selv om man er blevet pensionist og ikke har dyrket motion i en årrække kan fysisk træning bidrage til at forbedre kondition og mobilitet.

Og mange vælger at deltage på kommunens gymnastikhold.

I sidste uge var der sæsonafslutning.

65 var mødt op, og i alt har 94 deltagere taget årets diplom.

Formanden for seniorudvalget, Kristine Henriksen (A), var aftenens festtaler.

Hun fortalte, at hun selv havde været ude og prøve kræfter med både de almindelige gymnastikhold og stolegymnastikhold, og hun kunne fornemme det gode venskab, der var på holdene, og hun fik da også sved på panden. På selve dagen havde hun aflagt badmintonholdet et aktivt besøg og fået kamp til stregen af seniorerne og var godt øm i armen.

Igen mærkede hun den store fællesskabsfølelse. Hun synes også, de nye aktiviteter, som er kommet på programmet med temature, er godt.

Det er sjovere at gå på Frilandsmuseet eller på Frederiksborg Slot sammen med andre. Det bringer mange minder frem og giver gode samtaler. For ikke at glemme hyggen over madpakken.
Der er højt humør, og folk er der for hinanden. Også når der i livet kommer lidt mørke skyer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top