De svømmede 214.800 meter
svøm.jpg
Der skulle lige tankes op undervejs, for der skulle bruges meget energi for at tilbagelægge de mange meter i bassinnet. Foto: Michael Jensen
118 svømmere slog et væld af rekorder

I søndags havde Gladsaxe Svømmehal fint besøg af EM-maskotten Dana (EM i svømning afholdes på dansk grund til december), som kom forbi for at hilse. Dana lavede opvarmning sammen med Gladsaxe Svømmeklubs egen maskot Svante Svale, og med de 118 svømmerne der skulle i vandet for at prøve kræfter med distancesvømning ved efterårets Svøm Langt.

Svøm Langt afholdes to gange årligt i Gladsaxe Svømmeklub, så flere af svømmerne havde deltaget før og havde en rekord de skulle slå. Og det må man sige de fik gjort.
Ikke nok med at der blev slået en masse individuelle rekorder, så blev der også slået rekord i samlede antal meter. Tilsammen svømmede de 118 svømmere nemlig 214.800 meter. Ved tidligere arrangementer har den samlede distance aldrig været over 200.000 meter.

Arrangementet kunne ikke være gennemført uden hjælp fra frivillige forældre der hjalp til med at sælge kage, tælle baner og skrive diplomer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top