Du skal søge om folkepension
Mange danskere tror, at man automatisk får folkepension, når man fylder 65 år

I vores digitaliserede nutid sker en hel del fuldstændig automatisk. Derfor tror mange danskere, at folkepensionen er noget, som man får indbetalt på sin bankkonto.

Men du skal selv søge om folkepension, ellers kommer der ingen penge. Det er nemmest at søge digitalt, og det kan du gøre tidligst et halvt år før, du fylder 65 år.

Skulle du imidlertid have glemt at søge og er fyldt 65 år, så er der stadig mulighed for at få folkepensionen udbetalt med tilbagevirkende kraft. I så fald skal du søge senest den 10. i den femte måned, efter du blev 65 år. Altså hvis du blev 65 år den 20. september, så skal du huske at søge senest den 10. februar 2018.

Kan du finde ud af en computer, så søg og læs mere på borger.dk/folkepension. For Gladsaxe-borgere der ikke kan betjene sig digitalt, skal du kontakte Borgerservice på telefon 39 57 50 00. Så kan du aftale en tid for et møde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top