En digital tåge i Gladsaxe Kommune
-

Så har vi lige rundet årets forældremøder i mine børns institution og skole. Det var en fornøjelse at møde et engageret og fremsynet personale, som tager sig af vores børns udvikling og uddannelse.

Kæden hoppede af for mig, da vi på min datters skole blev mødt med en ny skoleportal – EasyIQ. Det er ikke en erstatning for Skoleintra, men blot et supplement til, at vi som forældre skal dykke dybere ned i vores børns undervisning. Dette gør, at jeg nu skal bevæge mig rundt på 4 forskellige portaler for at understøtte mine børns dagligdag på tilfredsstillende vis: Infoba, tabulex, Skoleintra og EasyIQ.
Gladsaxe Kommune bliver nødt til at tage stilling til, hvordan det er at sidde som bruger i den anden af alle jeres gode ideer. Det er ikke enkelte elementer, jeg er utilfreds med men mængden. Det er for nemt at sidde på forvaltningen og købe enkelt- dele uden hensyn til helheden.

Bekymringen er også, at der vil blive et endnu tydeligere skæl mellem forældrenes evner til understøtte børnenes tid i børnehaven og i skolen. Der ville være dem som jonglerer de 4 platforme, og så dem der giver op og aldrig bruger nogle af dem. Vi skal ikke have A og B-hold af forældre i kommunen.

Gladsaxe bør som en fremsynet digital kommune gå forrest, så vi som forældre kommer ud af tågen og svæver på EN sky. Lav en samlet portal, som rummer alt det gode og nødvendige fra de fire portaler.

Karen Bardram Kehr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top