Gladsaxe følger Veteranrådets opfordringer
-

Gladsaxe har samme med Herlev og Ballerup startet det første tværkommunale veteranråd i Danmark, og nu er også Lyngby-Taarbæk og Rudersdal med. Ved at samarbejde med de fire kommuner, kan vi dele viden og erfaringer, og pege på områder og indsatser, der med fordel kan etableres på tværs af kommunegrænser. På den måde sikrer vi størst mulig relevans og vidensgrundlag for vores indsats.

I Varde Kommune ligger både Varde Kaserne, Oksbøllejren og Hjemmeværnsskolen. Derfor bor er der netop i Varde mange veteraner og pårørende. Og det er derfor relevant, at Varde har sin egen veterankoordinator.
Modsat bor der meget få veteraner i Gladsaxe og de øvrige af vores samarbejdskommuner på området. Derfor giver det rigtig god mening, at vi her arbejde tværkommunalt om opgaven. Veteranrådet opfordrer netop til, at kommunerne samarbejder på tværs af kommunegrænserne, også hvad angår veterankoordinatorindsatser. Samtidig opfordrer Veteranrådet til, at kommunerne øget samarbejdet med de etablerede veteranorganisationer, der har både ekspertise og erfaring.

Derfor giver det ikke mening, at kommuner som Gladsaxe ansætter sin egen veterankoordinator, som Morten Berthelsen (V) og Jørgen Mathow-Juhl (LA) foreslår. Veteranerne får langt mere glæde af, at Gladsaxe følger Veteranrådets anbefalinger om at samarbejde på området. For at gøre de endnu nemmere for de veteraner og deres pårørende, der har behov for hjælp og støtte, har Gladsaxe derudover åbnet en særlig hjemmeside til veteraner og pårørende med oplysninger om de tilbud og muligheder, der findes på området, herunder også en indgang til jobcentret.


Trine Græse
Borgmester

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top