Gladsaxe nu 8. billigste kommune
Fire kommuner sætter skatten op næste år, og derfor straffer regeringen de 93 andre kommuner i solidaritetens navn

Gladsaxe Kommune havde sammen med 12 andre kommuner sænket skatten og dermed medvirket til at leve op til aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om at nedsætte skatten med samlet 250 millioner.

Imidlertid stiger skatterne med 82 millioner kroner, fordi kommunerne i Holbæk, Slagelse, Halsnæs og Odense alle har sat skatten op (for de fire kommuner i alt 174 mio. kr.). 13 kommuner – heriblandt Gladsaxe – har sat skatten ned med i alt 92 mio. kr., hvilket giver den totale stigning på de 82 mio. kr.

Regeringen straffer kommunerne kollektivt for ikke at overholde aftalen. Det betyder blandt andet, at der skæres i kommunernes boltilskud (tilskud fra staten).

På en liste, som Kommunernes Landsforening har offentliggjort, er Gladsaxe opført til at have landets 8. laveste beskatningsniveau for 2018.

Beskatningsniveauet er 23,47 – og det er beskatningsniveauet, der er defineret som kommunens samlede provenu fra indkomstskat og grundskyld i forhold beskatningsgrundlag. For 2018 er Gladsaxes skatteprocent 23,7 % – en nedsættelse på 0,1 % i forhold til i år. Nabokommunen i Gentofte har landets laveste beskatningsniveau med 21,84.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top