Søndag 22. oktober 2017
Kasseapparat + kø
Ekspeditionerne i skolekantinen kan gå tjept, når eleverne bruger deres kort. Og sikkerheden er høj via billedidentifikation. Foto: Privat.
Gladsaxebørn kan betale med eget ’kort’
To banker har lavet lommepengekonti
Skrevet af / - 3. oktober 2017, 08:00:13

Nu kan børn ned til syv år få eget betalingskort. Danske Bank og Nordea har nemlig lavet lommepengekontoer til børn, og flere banker følger efter. I Gladsaxe har børn og unge betalt med eget kort i skoler, klubber og svømmehaller siden 2014.

I Gladsaxe har børn fra de starter i børnehaveklasse, til de går ud af niende et Gladsaxekort. Kortet kan bruges til at købe frokost på skolerne, en juice i klubben eller indgang til svømmehallen samt bowlingcentre og skøjtehaller. Det er nemt for børnene, trygt for forældrene og smart for personalet.

Gladsaxe har selv udviklet gladsaxekortet og er den første kommune til at indfører et kommunalt betalingskort. Kortet tilbydes også på seniorcentrene.

Nemt og sikkert
Det er især de yngre børn, som har stor glæde af kortet. Eliza fra 1. klasse har sit kort i en halskæde. Hun klassekammeraten Eigil er enige om, at det er meget nemmere med kortet, for så skal de ikke bekymre sig om penge. Kortet har heller ikke en kode, som børnene skal huske. Når kortet bippes, kommer barnets navn og billede op på en skærm på kasseapparatet. Så kan personalet se, at det er det barn, som ejer kortet, der bruger det. Og hvis kortet skulle blive misbrugt, kan der maksimalt stå 1.000 kroner på kortet.

Det er forældrene, der har adgang til barnets konto. Her kan forældrene putte penge på og følge med i, hvad børnene køber. Men børnene får stadig oplevelsen af, hvilket ansvar det kræver at have et kort. Veninderne Celina, Mille og Rimgaile fra 4. klasse føler, at kortet forbereder dem til, når de får et rigtigt kort. For eksempel nytter det ikke noget at bruge alle ens penge den første uge.

80-90 procent af de børn, der køber i kantinen har Gladsaxekort. Det betyder mindre arbejde for personalet. For eksempel går køen i kantinen meget hurtigere.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER