Mandag 23. oktober 2017
Gladsaxes trafikale Centrums fremtid
-
Skrevet af Læserbrev - 3. oktober 2017, 08:34:47

Dette skriv handler om Buddinge stations fremtid. Som erfaren socialdemokrat og byplanarkitekt foreslår jeg, for kraftigt at forbedre trafiksikkerheden og støjniveauet, og samtidigt også Gladsaxes synlighed i Københavnsområdet, følgende :
At hastighedsbegrænsningen på vejen bliver 50 Km ( også i den lange anlægsperiode ) – At vejtoget ( lettoget ) naturligvis kører stærkere hvis det kan opnåes – At fortov og cykelstier bliver brede – At man etablerer brede fodgængerfelter – At anlægsentreprenørerne venligst undlader at benytte den meget vigtige stationplads til lagerplads, men i stedet benytter området på den anden side af Buddingevej ved den forladte Politistation – At Buddingevej fra runddelen til Kong Hans Alle skifter navn til Gladsaxe Boulevard – At også Buddinge Station skifter navn til Gladsaxe Station – At politistationen ombygges til kollegie for Gladsaxes unge, og – At man i projekterne altid fra starten af projekteringen, husker at indarbejde en artsrig og varieret træbeplantning.

Rene Bube
Søborg.

Print This Post Print This Post
3 kommentarer til “Gladsaxes trafikale Centrums fremtid
  1. Johannes Høher-Larsen skrev:

    Hvad med at droppe nogen af de ekstremt talrige letbane-stationer.. 22 istedet for 27 vil give gennemsnit 750m i afstand mellem stationer.. Hvilket vil give et absolut maximum på ca 1km til det nærmeste busstoppested for alle der bor max 750 fra vejen hvor letbanen kører.

    Andet forslag: Kald letbanen for L-Tog

  2. Jakob Skovgaard Koed skrev:

    Hej Johannes og Rene,

    Jeg er enig i at mange pointer, og hastigheden på vejbanen bliver mange steder nedsat til 50 km/t, men på fx Boulevard delen giver det ikke mening, da der ikke være sammenhæng mellem vejen udformning og bredde og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.
    Frem til Buddinge st. fra Lyngby siden, er der begrænset plads i bredden, men cykelstierne holdes egenede til supercykelsti bredde, og fortorvene bliver så brede som muligt, af samme grund er det ikke realistisk at tænke boulevard tanken ind i denne del af strækning. På den del, som så bliver boulevarden mellem Gladsaxevej og Trafikpladsen, er der tænk træer og god bredde ind i projektet.

    Der er undersøgt muligheden for boliger på politistationen, men det kræver at et boligselskab også vil gå ind i projektet, der ville kræve meget store ombygninger for at blive boligegnet, selvom jeg synes ideen om et kollegie generelt er en god ide.

    Mht. til afstand mellem letbane stationer, er stationer sat hvor de giver mening, også at der ikke opleves en meget større serviceforringelse i forhold til afstanden til et S-bus stoppested. Hvor der er bykerner fx. i Lyngby og Buddinge, giver det mening at have kortere afstand, mens der på vestegnen er 1-1,5 km imellem mange stop. Det er altid en afvejning imellem at tilpasse afstanden, de bymæssige forhold, oplands afstande og fremkommeligheden for banen.

    Mvh Jakob Skovgaard Koed
    Civilingeniør og byrådsmedlem (A)

  3. Jens Grasto skrev:

    Hvad med at droppe letbanen og lave en prioriteret BRT løsning. Ingen ved hvad letbanen kommer til at koste med alle nødvendige tilkøb. Desuagtet er der budgeteret med et driftsunderskud de næste 40 år, og dette under forudsætning at der er 2 cifferet million antal passagere. Og der er kun en til at betale. Os borgere. En BRT løsning er meget billigere og betydelig mere flexibel. Den kan køre på batterier. Ingen luftledninger der falder ned. Kan køre alternatvie ruter i tilfælde af ulykker og vejarbejder. Koster ca det halve at etablere, dvs færre omkostninger til skatteborgerne. Politikerne skylder os alle oplysninger omkring økonomien og financeringen, men det kan de jo ikke da ingen som nævnt ved hvad det kommer til at koste inkl alle tilkøb. Tilkøb er de omkostninger der kommer udover selve letbanen, eks.vis omlægning berørte sideveje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER