Ligegyldigt point
Næstved fik 1-1 i overtiden

Eftersom det stod klart, at AB Gladsaxe til foråret skal være med i nedrykningsspillet, var udfaldet af udekampen mod Næstved ligegyldigt. AB Gladsaxe tager kun de point med videre, som er hentet mod de øvrige hold i det slutspil.

Kampen blev spillet på kunstgræs, da Næstved Stadion er ved at få indlagt varme i banen.
AB Gladsaxe kom foran i det 22. minut.

Stefan Nygaard forlængede et indkast til Daniel Warmbach, der kunne heade bolden i mål til 0-1.

10 minutter inde i 2. halvleg kom Nichlas Rohde ind til sin kamp nr. 100, da han erstattede en skadet Tobias Noer..

Kort før tid måtte Nichlas Rohde udgå med en skade, og det så ikke godt ud. Akademikerne måtte herefter kæmpe videre med en mand i undertal.

Et billede på for mange kampe i efteråret udspillede sig i overtiden, da Næstved efter hjørnespark fik udlignet til 1-1. Et hjørnespark endte i bagrummet hos midterforsvareren Jesper Christiansen, som sparkede bolden i nettaget til 1-1…

Lørdag slutter AB Gladsaxe efteråret af med en hjemmekamp mod Skovshoved, og her er udfaldet også uden praktisk betydning. Men kampen kan jo bruges til forskellige taktiske eksperimenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top