Nu er de parat til at vinde
Gladsaxe-HG-01-38-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Humøret er højt hos Gladsaxe HGs herrespillere, selv om de har tabt alle deres kampe siden foråret 2015. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe HGs håndboldherrer skal spille i serie 2 efter 42 nederlag i træk, er de klar til at vinde

– Målet er at blive i serie 2.
Så kontant er meldingen fra Aron T. Handler, bestyrelsesmedlem og træner for Gladsaxe HGs herresenior.

Gladsaxe HGs 1. senior har ikke vundet en kamp siden foråret 2015, og det er blevet til 42 nederlag i træk siden. Holdet er rykket ned fra kvalifikationsrækken og er nu at finde i serie 2.

– I den kommende sæson bliver vi markant flere på holdet, da vores U18-holds spillere nu skal spille senior. Nu skal vi til at vinde kampe igen, håber Aron T. Handler.

I sæsonen 2015/16 tabte Gladsaxe HG alle 20 kampe med en målscore på 381 for og 790 imod.

Der var klar fremgang at spore i de sidste kampe: – Derfor troede vi, at vi kunne vinde nogle kampe i serie 1, men sådan gik det desværre ikke, selv om vi indimellem var tæt på, siger Aron T. Handler.

I serie 1 scorede Gladsaxe HG 379 mål i 20 kampe og nøjedes med at lukke 579 mål ind.
Engang var Gladsaxe HG danske håndboldmestre (1983/84) og profiler som Per Skaarup og Morten Stig Christensen.

Nu starter opturen for Gladsaxe HGs herrer forhåbentlig i serie 2. Det kunne jo også være sjovt at vinde. Bare engang imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top