Søndag 22. oktober 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Det var Ishtar – de etniske rødstrømper – der stod for maden, som kunne købes for 40 kroner. Pensionister og folk ramt af kontanthjælpsloftet spiste gratis. Foto: Kaj Bonne.
Økologien var i centrum
Udsolgt ved Enhedslistens folkekøkken
Skrevet af / - 10. oktober 2017, 08:15:52

Forrige tirsdag slog Enhedslisten dørene op på Buddinge Skole og bød velkommen til folkekøkken under temaet PLADS TIL ALLE med fokus på de grupper, der er ramt af nyere tids fattigdomsreformer. Der var dækket op til 90 gæster, og hver en stol kom i brug.

For 40 kroner kunne gæsterne forsyne sig med økologisk, velsmagende og veltillavet mad. Pensionister, og personer ramt af kontanthjælpsloft eller integrationsydelse var med uden beregning. Maden blev leveret og anrettet af ISHTAR, de etniske rødstrømper, som ud over at lave herlig og sund mad skaber jobs til kvinder, som ellers kan have svært ved at få job i Danmark.

Ved middagen deltog også organisationen MAD TIL ALLE fra Gribskov Kommune, som indsamler overskudsmad fra kommunens dagligvarebutikker mm. og fordeler den blandt indfødte og nyankomne borgere, der som følge af reformerne ikke kan få enderne til at mødes. De holdt et kort oplæg om deres arbejde og fik lidt rester med hjem.

Gæsterne fik også lejlighed til at hilse på Enhedslistens kandidater til Gladsaxe Byråd.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER