Stærke kvindeportrætter
Enfantastiskkvindeg.jpg
Daniela Vega kæmper mod mere end elementernes rasen i ”En fantastisk kvinde”. Foto: Miracle Film
Bibliografen viser filmen der vandt Sølvbjørnen ved Berlinalen

I ”En fantastisk kvinde” danner Marina par med den noget ældre skrædder Orlando, der inviterer hende ud på hendes fødselsdag. Om natten får Orlando det imidlertid dårligt, og få timer senere er han død.

Det er startskuddet på et sandt helvede for Marina, da Orlandos familie ikke vil kendes ved hende. Samtidig begynder politiet at mistænke Marina for at have noget med dødsfaldet at gøre.

Det er den kamp, Marina står overfor i ”En fantastisk kvinde”, der vandt Søvbjørnen ved årets Berlinale. Filmen er instrueret af enormt talentfulde Sebastián Lelio, der stod den anmelderroste ”Gloria”, der også handlede om en kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden.

Spørgsmålet om identitet står også centralt i animationsfilmen, ”Den lille vampyr”. Filmen handler om den 13-årige vampyr Rudolf og hans familie, der er på flugt fra to uhyggelige vampyrjægere. En dag møder Rudolf den dødelige dreng Anton, der er dybt fascineret af vampyrer. Sammen kæmper mod vampyrernes fjender for at redde Rudolfs familie, alt imens et fint og morsomt venskab udvikler sig mellem de to drenge. Filmen er baseret på Angela Sommer-Bodenburgs børnebogsserie.

Onsdag 1. november viser Bibliografen dokumentarfilmen, ”Vold i kærlighedens navn”. Filmen foregår på det danske kvindekrisecenter Danner over en periode på fem år.

Centret giver dets beboere en rolig base, men deres liv præges alligevel alt for ofte af en blanding af frygt for fremtiden, sorg og længsel. Personalet må derfor gøre alt, hvad der står i deres magt for at hjælpe kvinderne med at bearbejde deres oplevelser, så de kan skabe et nyt liv uden vold for dem selv og deres børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top