Stjernen fra Søborg
annie-get-your-gun.jpg
-Musicals kan være svært, men det er ingenting i forhold til at lægge stemme til tegnefilm, forsikrer Lucas, der her sidder med Maria Lucia i rollerne som Little Jake og Annie. Foto: Det Ny Teater
Han er kun 12 år og går på Buddinge Skole men han har allerede et cv, som en voksen musicalstjerne

Lucas Lomholt har lagt stemme til Kristoffer i Disneyfilmen ”Frost”,.

Det er ham, der er stemmen bag ”Boss Baby” og ”Den Gode Dinosaur”. Han har spillet med i ”Jul i Nøddebo Præstegård, Jul i Gammelby, Sound Of Music og Skønheden og Udyret.

Lucas Lomholts liste er lang, og lige nu kan han opleves som Little Jake i musicalen ”Annie Get Your Gun” på Det Ny Teater, hvor han spiller lillebror til Annie – der spilles af Maria Lucia Rosenberg.

-Det hele startede egentlig ved et tilfælde for fem år siden. Min mor havde en god ven på Folketeatret og derfor kom jeg til audition på Jul i Gammelby og fik en rolle. Derefter har jeg fået masser af forskellige opgaver, fortæller Lucas, der har måttet have et par uger fri fra undervisningen på Buddinge Skole for at være med i Annie Get Your Gun, som spiller indtil 17. december.

-Jeg deler rollen med to andre – ellers kunne det ikke hænge sammen med skolen. To gange om ugen møder jeg ind kl. 18.30, og så er vi først færdige kl. 23.00, fortæller Lucas, der har god opbakning fra sine klassekammerater, som kommer ind og ser stykket.
Han har allerede været med i nogle af de største musicals i Danmark, men han har dog stadig en drøm om, at det en dag er ham, der står som Fantomet i Phantom Of ,The Opera.

-Jeg elsker teatret. Jeg har prøvet så mange forskellige sportsgrene, men det er teatret, hvor jeg har det bedst, indrømmer Lucas og tilføjer: ”Hvis jeg ikke skal lave teater, så skal det have noget at gøre med matematik”.
Og det med tal er da også noget, som Lucas har styr på.

-Jeg er ved at få mig en god opsparing, med alle de job, jeg har haft. Men pengene skal først bruges den dag, hvor jeg har noget fornuftigt at bruge dem til, fastslår han efterfulgt at det mest charmerende smil.
lucas portræt
– Den bedste musical jeg har set er ”Wicked” i London med min familie.
Foto: DB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top