Sunde pizzaer
Pizza-i-Kvickly-06-42-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Broccoli, gulerødder og diverse urter kan sagtens blive en del af fyldet på en pizza opdagede eleverne fra 5 A. på Gladsaxe Skole. Foto: Kaj Bonne
Kvickly aktiverede skole-elever

En dejlig pizza – lige hevet ud af ovnen – kan være det rene namnam. Desværre er den ikke altid god for kampvægten med masser af ost og kødsovse og skinke. Men man kan faktisk godt lave pizzaer ovre i den sundere afdeling.

Det beviste elever fra 5. A på Gladsaxe Skole, da de blev inviteret til at være en del af GoCook-karavanen, der kom forbi Kvickly forrige tirsdag, så de kunne lave deres egne pizzaer. Der blev skrællet og snittet og skåret til den store guldmedalje, og så kom der pludselig masser af grøntsager på dejen, inden det hele blev sat ind i en ovn.

Flere og flere børn involveres i køkkenarbejdet derhjemme. Flere får maddage, hvor de skal stå for menuen, så de ikke er helt hjælpeløse, når de en gang flytter hjemmefra. De færdige pizzaer blev skåret i små stykker og serveret for Kvicklys kunder, og det var populært.

På landsplan blev der delt ca. 25.000 smagsprøver ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top