Søndag 22. oktober 2017
Repræsentanter for Supercykelstierne og Region Hovedstaden modtager Energy Global Prize af Østrigs ambassadør
Repræsentanter fra supercykelstierne og Region Hovedstaden fik prisen overrakt af Østrigs ambassadør. Foto: Peter Kenworthy
Supercykelstier får ”naturens nobelpris”
Samarbejdet om Supercykelstierne mellem Gladsaxe, 22 andre kommuner og Region Hovedstaden blev præmieret
Skrevet af / - 10. oktober 2017, 08:48:27

Energy Globe Prize er en østrigsk bæredygtighedspris, der er blevet kaldt ”naturens nobelpris”.

– Vi er rigtigt stolte af at Gladsaxe, sammen med de andre 22 kommuner i supercykelstifællesskabet, har fået denne pris. Gladsaxe er aktivt med i dette fællesskab, fordi vi mener at vi med fælles indsats kan flytte pendlere til bedre og renere transportformer, siger ingeniør og teamleder i Veje og Trafik, Carsten Høeg Maegaard.

Godt for natur og folkesundhed
Målet med Supercykelstierne er at gøre det nemt og komfortabelt at vælge cyklen, også på de lange stræk, og dermed gøre cyklen til et seriøst alternativ til bilkøen på motorvejen. Stierne skal på denne måde være med til at nedsætte både trængsel på motorvejene, CO2-niveauet, og forbedre folkesundheden.

På Farumruten, hvoraf næsten syv kilometer løber gennem Gladsaxe, er antallet af cyklister på strækningen steget med 61 procent siden ruten blev indviet i april 2013.

Flere Supercykelstier
Gladsaxe er frem til jul i fuld gang med at sætte ny belysning op på de sidste ti tunneller på Farumruten. Flere af tunnelerne vil få specieldesignede orange ”hjul”, lavet af LED-lys, der vil ”køre” i den retning som cyklisten kører.

Udover Farumruten løber Supercykelstien Ring 4 Ruten også gennem Gladsaxe. En supercykelsti langs Ring 3, der skal følge Letbanen, er ved at blive planlagt.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER