Trænerskiftet hjalp
HERO-03-træner-41-17.jpg
Kennet Colding og Thomas ”Jønse” Jørgensen har haft succes med sejre i de to første kampe. Nu skal det vise sig, om der blot var tale om en hovsaeffekt. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe-Hero har hentet seks point i to kampe

Det hjælper ikke at fyre træneren i en sæson. Viste en undersøgelse fra Handelshøyskolen i Oslo i 2010. Der kommer måske en kortvarig opblussen, men på lidt længere sigt gør hold, som fyrer træneren det faktisk dårligere end dem, der vælger at fortsætte med træneren.

Set over en periode på 15 kampe fik de klubber, der beholdt træneren, 2,87 flere point end dem, der gav ham sparket.

I Gladsaxe-Hero valgte man at skille sig af med Carsten Rust i utide. Assistenttræneren Thomas ”Jønse” Jørgensen og eks-træneren Kennet Colding trådte til. Og de har fået seks point i to kampe.
Først blev Bagsværd besejret 3-0, og det blev fulgt op af 3-0 ude mod Vallensbæk.

Nu mangler Gladsaxe-Hero Grønne Stjerne hjemme på lørdag og B77 fra Rødovre ude før vinterpausen. To sejre vil pludselig sende Gladsaxe-Hero op i oprykningsfeltet.

Der er både AB og Bagsværd allerede. AB tabte dog senest 1-2 til Rosenhøj, mens Bagsværd vandt over Internazionale med 3-0. I serie 1 slingrer VB1968 af sted resultatmæssigt. Holdet mangler at spille to udsatte kampe og kan med sejre her ryge helt op i førerfeltet. Senest blev det til 4-2 mod Ledøje. Lørdag kommer Avartas divisionsreserver på besøg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top